Få svar på dine spørgsmål
Har du spørgsmål til Horsens Parkour eller om parkour generelt, kan
du finde svar i vores FAQ eller ved at skrive til Horsens Parkour Club
gennem kontaktformularen.
Du kan også finde os på Facebook, hvor vi løbende opdaterer træningstider, aflysninger og events.
Forventninger til dig som deltager
- Du kommer til tiden og er parat til at deltage i undervisningen
- Du gør hvad instruktøren siger
- Du er iført praktisk tøj
- Du melder afbud via Facebook gruppen, hvis du ikke kommer
- Du har betalt kontingent
- Du ved, at vi ikke er ansvarlige for ødelagt tøj
- Til træning skal du huske ude- og indesko samt drikkedunk
Find svar om Horsens parkour
Parkour er kun farligt, hvis du ikke er i stand til at sætte grænser for, hvad du tør at kaste dig ud i fysisk og mentalt.
I Horsens Parkour Club prioriterer vores meget erfarne instruktører sikkerheden højt. Gennem ordentlig instruktion og tilstrækkeligt sikkerhedsudstyr i gymnastiksalen er risikoen for skader minimeret.
Så længe du følger vores retningslinjer for sikkerhed, er chancen for at komme til skade er meget lille.
For eksempel vil du lære at udføre en rigtig blød landing, hvordan du bruger en rulle til at afbøde faldet, samt hvordan du skal varme op og lave udstrækninger. Derudover vil du udvikle en bedre viden om og kontrol over din krop, samt opnå en bedre forståelse af verden omkring dig, så du kan reagere instinktivt.
Du skal dog være opmærksom på, om du er korrekt dækket via din fritidsulykkesforsikring, da nogle forsikringsselskaber betragter parkour som farlig sport eller ekstrem sport.
Hvis du tænker over det, har du formentlig allerede dyrket parkour, men måske bare uden at vide det, “fangeleg” og “jorden er giftig” handler om kropskontrol, og om hurtigt at komme fra et sted til et andet og at kunne forcere forhindringer på din vej.
Selvom parkour ofte fejlagtigt opfattes som en ekstrem sport, er kernen i parkour simpelthen at lære at bevæge sig mere frit og effektivt i et bymiljø, at forbedre vores evne til at overvinde forskellige forhindringer og at øge vores muligheder for, hvad kroppen kan gøre.
Selv om det ligner gymnastik, er det også helt som en kampkunst i træning og formål.
Helt enkelt gælder det bare om at komme i form på en fysisk forskelligartet og udfordrende måde, der er rigtig sjov.
Parkour handler om bevægelse, men det er også et koncept, en tankegang, en måde at tænke på. Det handler simpelthen om at udfordre og forbedre dig selv.
Lige meget hvor utrænet, du føler dig, er parkour dermed også for dig. Uanset om du har prøvet det før eller om du er helt nybegynder, så tøv ikke med at møde op i Horsens Parkour Club… Her er nemlig plads til alle!
Det er fint at give parkour en chance alligevel!
Parkour handler om at forbedre dig selv fysisk og mentalt, og du kan starte med parkour, uanset om du har gået til gymnastik, siden du kunne gå eller din ugentlige træning er at løbe efter bussen.
Visse ting vil være svære, men det handler ikke om at være bedre end nogen, bortset fra dig selv. Vore instruktører er vant til at træne mange forskellige grupper, øvede som uøvede.
Mandag
Hold 9-11 år: kl 17.00-18.15
Hold: 12+ år: kl 18.30-20.00
Fællestræning 9-11 og 12+ år: kl. 17.00-18.15
18+: kl. 18.30-20.00
Vi træner på Horsens Byskole, afdeling Lindvigsvej 4, sal 2 i Horsens.
Når vejret er godt, træner vi udenfor.
Inden du bestemmer dig for, om du vil tilmelde dig parkourtræning, er du velkommen til at prøve parkour 1 gang. Mød op og fortæl instruktøren at du ønsker en gratis prøvetime.
Klik her og betal på: horsensparkour.dk/parkour-horsens-tilmelding/
Du skal medbringe ude- og indesko og praktisk tøj (løstsiddende joggingbukser og t-shirt), som gerne må blive slidt og beskidt.
Det er en god idé at medbringe en drikkedunk, da det er vigtigt at drikke rigeligt med væske under træning.
Ødelagt tøj bliver ikke erstattet af Horsens Parkour Club.