Juleafslutning i Horsens Parkour Club

Vi holder juleafslutning i Horsens Parkour Club med fællestræning for alle hold onsdag den 17. december 2025 fra kl. 17.00 til 18.30 (sidste træningsgang i 2025).

Forældre og søskende er velkomne til at se træningen, og den sidste del af tiden vil der være mulighed for at alle kan prøve kræfter med forhindringerne. Vi vil gerne vide lidt om hvor mange der kommer, så tilmeld jer via opslag i facebook-gruppen.

Der vil også være mulighed for at købe vores klub T-shirt til kr. 125,00.

Bestyrelsen kigger forbi med en gufpose til vores medlemmer.

Sæsonopstart onsdag 7. januar 2025 til vores sædvanlige tider. Tilmelding til den kommende sæson åbner sidst i december.

Klubben vil rigtig gerne have flere instruktører, så hvis I selv har lyst eller kender nogen, der har tid og lyst til at være instruktør, så giv lyd. Det vigtigste er at man har lyst til at arbejde med børn og synes at parkour er sjovt. Klubben skal nok være behjælpelig med oplæring.

Vi vil gerne sige tak til medlemmer og instruktører for en god sæson.

Glædelig jul og godt nytår

På bestyrelsens vegne